FORORD TIL FEBRUAR

Så og
Efter en del
Tøven og tanker der bare ikke gider
Bruges med henvisning til lovgivning
Vedrørende sortering af uskrevne ord
En stadig blind vej med vendeplads
Til fortsat cirkulation samme lille undren
Rundkørsel uden fra eller fra
Veje sirlige sammenført søvnig
Sneglefart i egne kun med egne
Spor skuldertræk en destination
En del
Af uopdaget lukket kreds
Slukket tomt stop tøver
Ikke med forfaldte ord til
Tid gået vattet bort
(…)
(Ligegyldige løsdele)
(…..
SÅ! Med versalers lungekraft
Udkrængede udråb SÅ
Klirrende vinduer øreblødende
Øjne fræsende sprængt åbne
Betonsplinter målsøgende indædende
Rystende rasende eksplosion kun nedtælling
Til skærende gentaget Hiroshima Nagasaki
Glimt akkumuleret digers totale kollaps
Tsunamivold smelter lava ned og ned
Kerne blæser slagbor kuglerydder
Kontinenter klasker kvælstof svovl
Dampende nyasfalteret paukebuldren
Alle dele
Ud i kredsløb rumaffald neuroner
Gnistrer kortsluttænder hjernemasse
Iltes afbrændt luft siver revner
Løse kraniedele endelig puslespil
Delte ord
Endelig skrækvækket lovgivet brøl
Koordineret til tiden for største slag
Fordamper visere tredjegradsglødende
Dels 06:32 omgået
Til 07:12 med overgang
Til dén del
Afgjort helhed forført vejplan kørt
Ned i byggeplads afgrundsmudder
Bæltekøretøjer dieseldræbere dette er ikke en øvelse
Gentager
Ikke
En søvndryssende lydløs ligegyldig
Røren forsigtigt i skrøbelige tider
Nu som trykkoger bogstavelige brud
Hjerneskal løftet i fjendtlig hilsen
Grøden med brusk samlet og formet og
Med en del
Mere næring mast ind så ubehageligt
Klart og klar til ord til nu til før
De andre der skrives og skrives og
Skrives til en bunke bundtes bundes
Vrøvl i usorteret udflydende overflødigheds
Horn der blæser det hele en lang
Trippen nervøst i utallige starthuller
Skudt ud
Løst krudt
Nu er nok og før
Det hele vælter frem hurtigere end baglæns kan
Ikke og
Gentages
Nu kun før slagtet smutvej snerres vrænges udad
Nu kun før vejnet blotlagt brolagt ordlægger lavineruller
Massefylder luften omkring skyer tåge massive fremmede og i familien besejres bjerge horisonter vipper vejes findes og genfindes fra virkeligheder fortider og frem med tilbehør føres eller bliver ført er ikke forskel som drømme og drømme om igen med minder og erindringer både og med tvivl og generindes med andre virkeligheder bliver minder om drømme om erindringer i en tid fra dengang der var virkeligheder nok og før de hvide kitler sætter sig og venter på tal der regner det hele ud og væk i tunge dråber uden nåde med en stor del tvivl der kun i drømme ikke er vrøvl endda
En hel del
Måske for meget for
Mange muligheder frem for
Ham der nu skriver og skriver og
Skriver så dette kun er forord før
Og SÅ!
Den største del af alle.