Arkiv

Monthly Archives: juni 2018

PESSOA by Almada Negreiros (c)

Fernando Pessoa by Almada Negreios.

Fb-mm-farvel 2B ud af 3… (ER på vej…)

 

“Hej gartner!

Ja du der inde i haven…

Sig mig, hvad fortæller vinden dig når den blæser?”


“Tja, at den er vind og at den blæser, og at den har gjort det før og at den sikkert vil gøre det igen. Hvorfor? Hvad fortæller den da dig?”


“Meget mere end det!

Den taler til mig om alle mulige ting,

Om erindringer og længsel,

Om ting der aldrig har været, om alt!”


“Nå. Så har du aldrig hørt vinden.

Vinden er bare vinden der blæser:

Hvad du tror du hører er løgn

Og løgnen kommer inde fra dig selv.”

 

–Pessoa / Alberto Caeiro ‘Athena’ 1925.

 

VÅGN OP

Fb-mm-farvel og godnat nr 2A ud af 3…

03:27

Jeg giver op. Ingen søvn i nat. Og fuglene begynder at synge samme øjeblik. Ved ikke rigtig om jeg ønsker mig noget foder eller et haglgevær. Måske begge dele: Foder til at lokke til, og så begge løb brændt af. Hedder det også genocide når det gælder dyr? Massemord eller regulering af bestand? Jaja, et oplagt ord rimer på, men det er for tidligt eller sent med forstand.

03:35

Vandet koger. Kaldes det morgenkaffe efter en manglende nat? Aftenkaffe før søvn? Endnu et af livets store spørgsmål. De hober sig op. Gad vide om man kan sætte livets store spørgsmål ud som storskrald?

03:52

En god ven (-jo, der er et par enkelte tilbage), fortalte om en lignende nat han havde haft. Han var stået op og gået i gang med at skrive! Dét er imponerende. Det er jeg alt for træt til. Specielt på dette tidspunkt.

04:01

Hvorfor irriterer det mig at jeg ikke ramte :00 præcist? Jeg kan jo bare skrive 04:00, og det ville kun være ét minuts løgn. Det er ikke meget… Men jeg holder lidt tal på mine løgne. SÅ mange har jeg ikke tilbage. Og jeg vil hellere spendere en på et øjeblik end et helt minut. Kaffen smager elendigt. Som den plejer. Det kan jo også være min smag der er dårlig.

04:08

Fuglene udenfor… Hvor skulle de forresten ellers være? Jeg holder ikke burhøns. Eller har en kanariefugl. Det ville ellers være smart; ligesom i gamle dage i minegange. Men det ville blive bekosteligt at købe en ny hver dag. Nå, dem udenfor (Hvor skulle de…) minder mig om en tekst jeg skrev til et slags forlag. De skulle bruge den til en slags turistguide, og vi redigerede den endda færdig. Den publikation blev åbenbart skrottet. Men hva’. Lige nu ville jeg med glæde skrotte mig selv.

04:16

Det begynder at blive lyst. Det var det også for godt 6 timer siden. Det er en sølle rest nat vi får i disse tider. Jeg forstår ikke den nordiske begejstring for lyse nætter og dage så lange som døgn. Næsten ihvertfald; den lille klat mørke er for lidt til gedigne drømme. Jeg fatter det ikke. Jeg fatter vist ikke ret meget. Mine øjne gør ondt. Det behøver jeg ikke fatte; det kan jeg mærke.

04:22

Jeg tænder dagens første cigaret. Eller nattens nummer fem-seks? Jeg må ikke. Det siger læge, hospital og ethvert fornuftigt menneske. Jeg bryder mig ikke meget om fornuft. Slet ikke kombineret med menneske. Dårlig blanding! Jeg holder fast ved ufornuften, og nyder hvert et sug. Også selv om mine lunger leger fornuftige og brokker sig. Forbandede forrædere! Forrædere er der overalt. Sikkert også blandt fuglene. Måske er der fugle der gerne ville have et haglgevær under vingen. Jeg skodder cigaretten. Og mine lunger ånder lettet op. Sådan nogle vendekåber! Fugle skifter fjerdragt, enten som de vokser eller efter årstid. Vendekåber! Jeg synes jeg hører et flyvende afsavet haglgevær brage begge løb af. Og en faldende vingeskudt dødskvidren. Det er nok bare noget jeg hører.

04:29

Jeg spekulerer på hvad jeg foretrækker: At sove og drømme at jeg ikke kan sove. Eller at være vågen og prøve at lade være med at drømme. Det er sgu hip som hap, det hele er en drøm, endda farvelagt og med undertekster. Og fremmede sprog oversættes simultant. Nej, undertekster og oversættelse er ikke nødvendigt. Drømmen forvandler bare andre sprog til noget forståeligt. Det minder om dansk, men dét er trods alt for fattigt et sprog, så det bliver… Noget andet. Alle forstår. Alle forstår! Hold da op hvor er det en drøm!

04:34

Såkaldt mere dybsindige tanker forvilder sig ind i min tågehjerne. Besynderligt, hvad vil de dog der? Heldigvis farer de hurtigt vild i tågen. Den er godtnok også tæt. Tanker kører med god afstand og nedsat hastighed. Alligevel sker der enkelte sammenstød. Men intet alvorligt; tankerne fortsætter med lidt buler og skrammer.

04:40

Jeg havde en bekendt, der efterhånden har en vis succes på sit område. Fuldt fortjent! Han er dygtig til det med at samle sig om at sætte lyrik sammen. Ingen tvivl om det: Jeg har hørt hans linjer igen og igen. Snart kan jeg læse dem på tryk, men det behøver jeg ikke: Jeg har hørt dem så mange gange, at jeg kan dem udenad. Hvad enten jeg vil eller ej. Men det er noget andet det drejer sig om. Den lille succes gør ham ikke mindre glat end en ål. Undskyld sammenligningen til alle der må sno sig. Og andet der ikke bare kan tages i hånden eller samles op.

05:03

Hov? Der halvsov jeg da vist. Jojo, adskillige minutter. Eller mister jeg bare tidsfornemmelsen, når jeg dypper et par helt slappe fingre i kaffekoppen? Har jeg et meget stærkt ubevidst ønske om at dyppe fingre i kafferester og kalde det at være faldet i søvn? Tja. Hvem ved. Det ER de mest utrolige ting der roder rundt i underbevidstheden. Men det er selvfølgelig bare et gæt med bevidstheden.

05:11

Solen rammer nu toppen af blokkene over for. Altså dens stråler. Bare for at undgå undergangsscenarier. Dem er der rigeligt af i forvejen. Og på vejen og ved siden af og helt uden vej. Det gør endnu mere ondt i mine øjne at se på de skarpe flader. Det gør nu også ondt om natten. At se på de blokke når de er helt skjult i mørke. En blind ville hurtigt vende synet bort. Hvis man ikke gør det, bliver man blind.

05:17

Lyden af glas der knuses overrasker mig ikke. Og om det er rødderne på gaden, der morer sig med det evigtgyldige sjove ved at smadre flasker eller vinduer eller den oplagte kombination, er jeg ligeglad med. Eller om det er mit spejl på badeværelset der er skvattet ned. Det betyder ikke noget. 7 års ulykke fra eller til; regnskabet er alligevel blevet en matematisk formel med meget store tal. Hvis en glarmester fik bare et par mellemregninger, ville jeg omgående ryge i glas- og spejlverdenens RKI og fogedret. Og mit kongelige porcelæn blive taget som pant. Ha! Jeg har prøvet Føjtex’es pantautomat: Der er intet at hente dér. Kongeligt porcelæn og pant: Jeg åbner øjnene og smutter ud af den verden. Spytter et par glassplinter ud.

05:29

Hvorfor holder de fleste fugle op med at synge når det bliver helt lyst? Enkelte fortsætter, men det store kvidre-kor stopper. Er det mon efter en eller anden overenskomst? Indgået mellem… Nåja, hvilken fagforening de hører til og deres arbejdsgivere. Dét spor gemmer jeg sammen med alle de andre der senere kan lægges. Måske er fuglene bare ret så kloge. Alt der gentages for tit, ender med at være ligegyldigt. Ligesom bestemte ord og fraser. Men nu skal mit hovede ikke til at finde paralleller med menneskers tanker og ord! Det bliver nemt en ond cirkel. Og en cirkelbevægelse er jo gentagelsernes tegn. Dén må jeg lige banke fast for mig selv, så altså: En cirkel er en gentagelse. Jeg tager den lige et par gange mere, bare for ikke at gentage mig selv.

05:42

Ok, så sov jeg ihvertfald. Senhor Passo mindede mig lige om sin eksistens. Som om jeg kunne glemme ham! Det er da kun i den dybeste søvn at det kunne ske. Han er jo en del af min virkelighed. Og mine drømme. Måske sov jeg i min egen virkelighed? Senhor Passo himler med øjnene og fortæller mig at det er ligegyldigheder jeg spilder tanker på. Jeg undskylder med søvnmanglen, og retter min virkelighed op. Han er nu lidt uretfærdig. Han er garanteret frisk og udhvilet. Og burde udvise en smule mere empati. Det må jeg rette på næste gang. Jeg tror ikke han har noget imod en smule ændring; måske kan vi lave en byttehandel.

05:46

Utroligt hvor meget man kan glemme, når træthed fortrænger hukommelse. Jeg er da i gang med at droppe Facebook og alle lignende grove tidsrøvere. For netop at have tid til at skrive om mig og Senhor Passo og alle de andre. Og ikke mindst få nedskrevet min historie om og med Verdens Bedste Bog. Der er en masse der skal skæres væk. For at få tid. Det kan jeg så bruge en masse tid på. Dét regnskab ville også få enhver revisor op i det røde felt. Så jeg noterer omhyggeligt, at min tid aldrig skal forelægges nogen form for revision. Bare nu trætheden ikke har fortrængt hukommelsen i lige dette stykke tid om tid.

05:57

Nu har jeg banket hovedet ned i bordet mange gange nok: Det må være muligt at sove! Jeg kan også bare blive siddende: Før eller siden giver alle de bank i bordet bevidstløshed. Det er en dyb søvn! Nå, selvfølgelig. Nu holder min bevidsthed selvsagt min nakke stiv med et jerngreb. Så klem da til! Jeg kan mærke at bevidstheden er fristet, men den åndssvage selvopholdelse lægger sig straks imellem. Det er sgu ikke nemt!

06:11

Jeg mærker på min pande. Bulet selvfølgelig. Men åh altså, alle de valg der hele tiden skal tages. Trættende! Enten har jeg pænt meget feber. Eller også er resten af mig iskold. Jamen så vælger jeg iskold. Men det er nok kun fordi jeg har feber.

06:35

Hov, jeg må have lagt mig ned. Min minimale faldefærdige overfyldte bolig, ikke værdig til betegnelsen lejlighed om de 40m2, er indrettet sådan, at jeg kan se fra seng til bord. Anden indretning er nærmest umulig. Og jeg KAN altså se mig selv ved bordet. Fra en position der kun kan være sengen. Der er ikke mange positioner overhovedet. Men hvad skal jeg nu stole på? Er jeg ved bordet eller ligger jeg i sengen? Er jeg det ene og tror det andet? Jeg stoler ikke på mig selv. Igen: Alle disse livets svære valg. Kan livet dog ikke oplæres til at vælge selv! Det burde da ikke være så svært. Et spørgsmål om træning. Få dog det liv gjort helt tamt! Hvem skal så sørge for det? Altid at vælge…

07:07

Shh! Senhor Passo, Laurie, de forskellige mange jeg’er, står rundt om mig. Jeg ligger hen over bordet, svagt snorkende og med savlende åben mund. Kinden i en lille pøl kaffe, resten af den væltede kop. Stille! Virkeligheden adlyder, selvfølgelig, den er jo vores. Jeg sover, men drømmer ikke. Jeg kan mærke de andre flytte mig over i sengen. Da det er virkelighed, foregår det som magi: Jeg bliver ikke båret fra bordet og lagt forsigtigt ned, jeg er bare på mindre end en tankes øjeblik flyttet. Om de går eller jeg drømmer at de gør det, betyder ikke noget. Det er det samme. Stille nu… Jeg smiler ad mig selv. Jeg behøver ikke bede verden om at være stille. Den kan larme som en vanvittig, hvad den også gør. Som altid. JEG er stille. Og dét er det afgørende. Jeg fik hjælp fra mine venner til sidst. Uden dem ved jeg ikke hvordan dagen skulle være blevet til nat. Det bliver den nu. Jeg er så stille som en der fuldt og fast ved han gør. Og det er ikke en drøm, ikke endnu; de er på vej, drømmene. Men jeg får lige lov at nyde den totale hvile. Ikke en tanke forstyrrer. Ikke et ord. Denne virkelighed er vidunderlig.

SKYGGE OG LYS

Fb-mm-farvel # 2. Ud af ?… (-Og andet på høje tid om ikke for sent…)

NB! LYRIK! Dvs IKKE [+X.XXX words]: BURDE være til at overkomme for selv den mest Fb-indoktrinerede “Alt over 10 ord er for tungt…”

SKYGGE:

 

Hvorfor!

Sidder jeg ikke i skyggen af et oliventræ

Langt ude bag horisonten med kun cikader

Og fjerne klokker fra enkelte får

Der har fundet et hul i de århundredegamle

Stengærder der er det eneste mønster

På den menneskefrie højslette.

 

Man skal huske at lægge en sten på

Hver gang man selv kravler over fortiden.

 

Dér!

I skyggen under oliventræet

Kan jeg lukke øjnene lade den bløde brise

Bære enhver tanke væk i lyden

Fra cikaderne og de nu endnu fjernere får

Med en enkelt hunds glammen nede i dalen

Befriet for alt andet end solens stilfærdige gang.

 

Man skal huske at holde hjernen lukket

Hvis man vil fortælle andet end sig selv

 

Derfor!

Sidder jeg i skyggen lige nu og her under

Dét oliventræ på højsletten så langt fra tanker om ord

Forsvinder bag horisonter længere væk end synet

Bag mine øjenlåg og hunden der er blevet tavs

Ved det enlige gamle stenhus århundreder væk

Hvor en person lukker øjnene i skyggen

 

Vi er kun en og må aldrig blive andet eller mere

Hvis oliventræet engang skal være og bære historien

 

Historien er alt

Hvis den får fred.

 

LYS:

 

Det bedste er ikke engang næsten

At min ligegyldighed over for alt og dermed intet

Så ophobet at det er til grin når gamle rester

Præsenteres som nyeste bud på brud på normer og værdier

De ved jo ikke bedre stakkels nye endda måske nyere

Der når det kommer til stykket og det gør det

Skærer horisonten ud i pap og det er også dygtigt

Med lidt held bliver tæt på noget nær det nye

Så det giver et navn under en sol

Og inderlig ligegyldighed med alt

Så inderligt er

Glæde

 

Tingene kan ikke blive

Ved med at hedde ting som kan være

Alt muligt som vist og bevist

Helt til absolut glemsel hvis der er tid

Men det er langt fra hvad

Der sniger sig et bedre ord

Forholder sig klogeligt for sig

Selv ind som så uformuleret anelse

Ordfri og skyggefuld med et strejf

Af glæde

 

To ting der altså kan være ting

Der kun er ting i mangel af bedre

Betegnelse men er det for meget

At bede om når jeg nu er nær tiden

Hvor min kunne begynde at vise tegn

På træthed efter tusinde

Ting igen jeg aldrig har bedt om

Nogle udført komplet fritaget for

Glæde

 

Jeg véd at historien aldrig slutter før

Tiden og den er støbt i samme

Beton som solen her dinglende og dryppende

Nymalet ophængt i de samme reb og snore

Som historien hvis den ikke får lov at være

Og blive sig selv som jeg har brug for

Tid til blot én sten mere ligegyldigt hvor

Skyggen falder i min historie

Som jeg og min hele verden

Venter med glæde

 

Jeg forlanger intet

 

Min fortælling

Og jeg

Er fuldendt af sig selv

Eller i sit selv

Og når den fjernere og fjernere horisont

Uden ét eneste sidste ødelæggende ord

 

Som ord altid vil være

Som disse

Trods lukkede øjne i skyggens stilhed

 

Glæden er cikadernes evighed

Og i at forlange alt

Af intet

 

Cikadernes evighed er intet

Og glæden ved at smelte sammen

Med oliventræets skygge

Er mere end

Historien

 

Kan ikke slutte

Og hvorfor skulle den?

 

%d bloggers like this: