Arkiv

Monthly Archives: juli 2018

SÆRE SKYER

 

Det er vrøvl eller direkte løgn

Skyerne er tilfredse med at være

Tavst tumlende rundt på et trofast lærred

Næsten som var det en leg og ikke tankefuld alvor

 

Og taler de til nogen er det

Ord de får lagt i munden

Af mennesker hvordan de så

Har fundet skyernes stemme

Hvor lyn, torden og skybrud så må være

Uformulerede udbrud der bryder rytmen

Så ordene må søge ly til der igen er plads

Til en omhyggeligt udtænkt

Linje i skyernes form

 

Mine sidste ord er nok mere

Passende og så alligevel ikke for

De sidste bliver de første og de første

Eller hvordan ordene falder og

Er det mine eller bliver det skyernes

Kunne vi spørge hinanden hvis vi gad

Og

 

Engang når denne ydre yderste form

Er skrællet af alle de verdener

Der slet ikke er mere

End en

Når formerne er ophørt som

Panser om det uden navn

Eller navne er det samme

For verden som for alt

Inderst inde under

En skybelagt himmels lag med

Smag som smørrebrød smaskes til smadder

For at udsuge selveste essensen

Med skylleskål til at vaske

Munden med en bismag af intet

Smagsløg tilvænnet smagløshed

Ord mellem tænderne

Tankefuld tandstikken

 

Ligegyldige ord endda påstået

Lyrik

Så kom dog til sagen!

Siges det klart og tydeligt som

Endnu en påstand

Som om…

Men så da når det nu og igen

Og så vedholdende som om…

Så:

 

De fleste kommer til et punkt

(Med undtagelser i parentes:
Dem der ikke gør, når det punkt,

Slipper enten nådigt heldigt uden en tanke.

Eller eksisterer som en evigt skyfri himmel,

Og så er der de mudrede sammenblandinger, men altså;)

Punktet hvor ordene ligesom

Disse er variationer af sig selv og

Afspejlinger af afspejlinger af samme skyer

Over verdener der mistænkeligt ligner

Dem fra igår og dem imorgen og

De er svære at skille ad selv med ord men

Værst når hele øjeblikke

Engang inde i en tid tankerne allerede

Flytter rundt på og arrangerer efter behov

For ikke at være i samme ydre form

Som de der sidste skyer eller ord eller

Punktet

 

Hvor fadet er tomt og køkkenet lukket og skyerne

Står stille i en tavshed der fylder himlen som var den dyb

 

Der er ikke mere at hente

Selv de indre former gemmer på intet

Indhold slidt væk til et sted på udsalg

Eller gives bort

Betingelsesløst til brug efter behov

Til der ikke er mere af det

Der allerede ikke var

 

(Men små splinter af ord og tankers

Svage efterklang gør alt for at bore sig

Fast som uskyldige diskrete stumper

Der kan selvbesmittes til genopblussen

Endnu en virkelighed forfalskes og med

Ny lancering sælges den igen og igen;

-Som nævnt i en parentes.)

 

Alt det skrevne alt det sagte

Alle de utallige skyer

Og alt det fordøjede smørrebrød

Forfalder som også atomer gør med tiden

Henfald og affald og så til ikke at kunne være.

Og dér var et punktum

Som et punkt

 

Det første det sidste og det meget

Hverken kan eller vil

Mere er en fejl der sprænger enhver

Nok så selvsikker form til alle tider

Samles i det ene punkt

 

Som enhver ved

Kan være en bølge

Så forsvandt også skyerne

Og meningen eller bare en idé

Med dette

Kun et punkt står stædigt og kræver

Sit

Selv tilbage

 

Punktet!

Der hælder himmel og skyer og først og sidst

Ud med badevand og mudder og dødtrætte ord

Rundt om alle former

Med overvældende ligeglæde og næste øjeblik

Hvert eneste også dette:

 

Verdens virkelighed behøver ingen omskrivning

Eller gendigtning eller overhovedet at blive

Skrevet

Alt er hvad det er og ikke andet

Kan være så svært at forstå

Næsten håbløst blot at acceptere

 

Uden ikke blot et ord eller mange

Som disse og dem der kommer

Også uden en eneste tanke kræver

Panderynkende gumlen på både selv og væren

 

Så komplet og perfekt som enhver

SKAL være og ikke kan være ANDET

 

Som skyer på en himmel

Blot er uden at tænke specielt

Over dét eller noget

Andet

 

Som det ER og som det kun KAN være

 

Uden at føle som når tanker skaber ord lægges

Til og påstår meninger og en himmel med mere

Men kun forstyrrer og roder i alt der ikke er

Når perfektion er i sig selv og alt der er

 

Efter punktet

Kommer flere ord drivende hen

Over himlen og ordene vil sige det ene og andet

Men aldrig mere påstå

At være noget i sig selv

Andet end ord

 

Jeg kigger på skyerne og tænker

Ikke at de udtrykker andet

End at de er skyer

 

Så meget mere end ord for skyer

Og måske kan jeg mærke vinden

 

Det gør jeg så

 

Aldrig mere andet

Kun befriet intet og inderligt ligemeget

Dét får så en hel masse ord

Og endnu flere øjeblikke om ét og tusind og selv

Uden tid

Når skyerne er blæst væk

 

Når skyerne er.

———————————————————————————————————————-

…OG DETTE VAR SIDSTE FB-MM-FARVEL, (ENDELIG!); # SIDST AF SIDST:
DE NÆSTE ÅR ARBEJDER SENHOR PASSO & CO MED AT FINDE MIN FORM… 

%d bloggers like this: