Arkiv

Monthly Archives: januar 2020

KRAGENATØJE

 

MED KURS MOD KERNEN. 

Natnoter om alt andet end dét. Måske. 

 

Stearinlyset er næsten brændt ned. Sådan! En sand sætning. Som Hemingway sagde var en god start. Og en pokkers masse har gentaget og formentlig forsøgt. Det er ellers et såkaldt bloklys, der skulle kunne brænde i dagevis. Det må være korte vinterdage. Så hyggelyset er rationeret, det får lov at sprede sin lille bløde cirkel nogle minutter ad gangen, og så et hurtigt pust. Det er lidt synd, men jo for dets overlevelses skyld. Den lille glød i vægen har intet at være fornærmet over. Desuden er det ikke lyset der så må sidde midt om natten, med det brutale sorte pressende mod vinduet fra den ene side, og det altædende kunstlys fra den anden. Med et resultat som en ussel kopi af Peter Lundin, endda uden hans sindssyge hvor de to sider mødes. Eller viser den revne, som stearinlys ellers så kønt glatter ud med små søde ord til. Som til et lille barn med mareridt, men vi er jo kun børn når vi er børn, så voksne har slet ikke brug for den slags. Eller finder bare nogle mere passende ord. Som hyggelys. Begrebet hygge indeholder en del stearin. Der er så noget der hedder ægte stearin, og altså noget der må være uægte. Falsk, vel. Men det er den slags spekulationer der kun er relevante for en søvnløs overtændt småknitrende hjerne. Der virkelig ved hvad der er godt for den selv, en kop ekstra stærk kaffe og, som ren luksus, nikotinhovedpine. Dér er ellers også skrap rationering. Ikke nok med det banale, at der bare ikke er råd til cigaretter, men stavekontrollen nægter at foreslå ord med antydning af røg. Dén er også med på en af verdens store overspringshandlinger. Den påstand hostes der diskret over, og en diskret hosten er absolut sidste advarsel. Og hvem behøver flere minuspoint på den sociale skala? Der er lidt ligesom den åbne Richter når det gælder jordskælv: Oppe over et vist tal, begynder decimaler at gøre forskellen på liv og død. Med den sociale skala er det bare ikke den store hjælp at kravle ind under et bord eller styrte ud i det fri. Og iøvrigt er der intet varsel, “livet leves forlæns, men karakterer gives baglæns”. Vi går i skole til vi dør, og der er uvarslet eksamen hvert sekund. Nej, det er nok overdrevet: Hvert minut. Et andet minut er der pludselig et øje der kræver at blive stirret på. Forudseende de senere krager. Månen, den uberegnelige humørsyge legekammerat, der som lille rev benene af sig selv i mangel af bedre, har betalt sig til et hul i mørklægningen. Den synes sikkert det er fryd at flimre faretruende, og et øjeblik er den lige ved at fremmane et andet øjeblik. For tidligt! Det bliver for kryptisk. Det ER stadig kun ord, månen bliver til “månen” bliver til et billede af sig selv. Det gør ikke hovedpinen mindre, men føles alligevel som en måske ufortjent og beskeden sejr. Fanget på fersk gerning! Det ferske bliver nu hurtigt harskt, og betragtet som gerning, ikke ligefrem af de større. Men hva’… Lidt har også ret. Når det ikke er forkert. Nu får den triste lille bund af hvad der engang var et bloklys derfor lige sin glorie, bare et øjeblik. 

Og så igen den elendige efterligning af en aldeles ufarlig Peter Lundin igen. (Denne gang fik hyggen en brat slutning: To våde fingre kvalte omgående den indignerede glød.) Slutning ja… Denne nat og dens skyggeverden får vel også en ende. Som så er begyndelsen til en ny dag. Som så igen, ikke mindst på disse breddegrader, meget hurtigt slutter, og så endnu en nat. Dem er der mange af. En del flere end der er dage. Dét er også en påstand, men mere acceptabel. Lidt absurd. Det er enten ‘kunstnerisk frihed’ eller noget meta-halløj i den lommefilosofiske afdeling. Så hermed fastslået: Der er flere nætter end der er dage! Lyset, ikke det af måske ægte stearin, men det grumsede grå der kradser på vinduet, lokker med en smule søvn. Det er snedigt. Så kan en let snorken overdøve de få timer med det dagslys, der trods en kvalitet som gaslys i tåge, lige fra en anonym tvillingedag i 1800-tallet, er mere eftertragtet og nødvendigt end nogensinde. Omvendt døgnrytme om vinteren så tæt på polarcirklen er… Nok ligegyldigt. Hvis ellers bare lageret med bloklys eksisterede, og pakken med cigaretter ikke, nånej, forbudt område. Så hellere krydsermissiler, armerede droner, folkedrab, hungersnød, tortur og dystopia, jordens undergang igen igen. (Dér var lige en halv påstand mere, her før lukketid.) Aldeles ærligt, er den store bekymring lige nu mere koncentreret om morgendagens påtrængende behov end det globale klima. Dét er egoistisk og kortsigtet som bare pokker. På den anden side: Om nogle timer gælder både den sociale skala og basale ting som mad og drikke. Det første er en smule latterligt, men umåde vigtigt for det næste. Rationeringsmærker uddeles kun til dem der kan fremvise en sund krop i et sundt legeme. Ikke en tydeligt træt rødøjet røgstinkende udmarvet knapnok person, nænej, vi har som individer et ansvar for os selv! Og er den næsten obligatoriske joggetur logget ind og kan fremvises? Intet smartwatch? Fra knapnok person til ikke-person, og så en diskret hosten. Lidt højere, tak. Mågernes skrig bliver hængende på himlen usædvanlig længe for tiden. Og kragerne har sylespidse øjne, næsten helt umenneskelige. 

Dette vrøvl har én eller anden sammenhæng, også med den noget oppustede overskrift om en kerne. Det eller den skal nok blive tydeligere en anden nat: Dem er der rigeligt af. Også selvom dagene skulle forsvinde helt. Vi lever alligevel i mørket, og hvis ellers der bare er hygge, ja så… Og forresten er der da andet end uægte stearin. Det var lige ved at blive glemt, som tiden dog går, nej det er noget andet den gør, det er noget med kernen, hvor tiden vakler, lige nu, men ikke nu. Det der skal huskes: Still, det er navnet, gav den dejligste fuck-finger til netop tiden og en masse af det bras den slæber rundt på. Så her er link’et til noget videoklip og et par fotos. Med tak for et af de øjeblikke der HAR noget med dén der kerne at gøre. Og hvorfor det var et øjeblik og ikke en koncert, som det sådan i almindelig forstand var, det hænger også sammen. Med noget der nok bliver formuleret en anden søvnløs nat. Nåja, link’et. Før dagens plagsomme parodier. Det er svært at afgøre. Om det er betryggende, at mågernes ophobede skrig og kragernes nærgående stikken er mere ægte. 

https://www.facebook.com/sdaniel.mantel/media_set?set=a.2652219758148731&type=3

%d bloggers like this: