GODT NYT ÅR!

-Uh! Her har intet været siden… Engang! Det MÅ nås inden næste år! Men…

Det er ikke til at se en hånd for sig! Der er ingen horisont, altså kan næste år allerede været kravlet op og over og være meget tættere på end rart er. Der er kun kanten af… En sø! Det kunne være et uendeligt og farligt ocean med vilde vover og enmandssejlads tv-transmitteret, men det er dog blot en sø. Det er viden der gør forskellen. Samme vil også vide, at se en hånd FOR sig, ikke er videnskabeligt: Enten kan man se den eller ej! Alt andet er forestilling om… At se noget hvadsomhelst for sig. At forestille sig. En hånd, bare som eksempel. Eller et nyt år, der slet ikke er nået til horisonten, ikke engang til bagsiden af billedet; det pruster og stønner fortabt, helt ude af form. “Hvorfor har jeg dog ikke trænet i den lange ferie?” Kunne året tænke. Mens de lige ved at udånde før det bliver til så meget som et tal. Men hov… SOM så meget andet der skal nå frem i tide eller med tiden, er der alligevel øjenkontakt: Tværs gennem tågen blinkes signaler, vi når det! Hvornår året så er blevet til “vi”? Det er som at se en hånd for sig: Det KAN være ren indbildning. Det KAN være en forestilling, og hvad skal man (“vi”) så regne med? Når et år hårdnakket hævder at være ikke bare ’22, men også at nå frem i tide. Hvad er til at regne med, når et år kan hævde og være hårdnakket? Hvor sidder nakken på et år? Et skudår kunne laves til nakkeskud. Måske er det derfor. At det hele er så tåget; det er ikke ALT der er godt at vide. Hvis man er et år. Eller et andet. Måske er det år der er ved at uddø et sted mellem den horisont der måske er der og et andet sted der vides at være sø og ikke frådende hav, måske er det år glad for at ikke alle ved hvor i tågen et nakkeskud rammer plet. Men alle har travlt, så å med lyddæmper og ud med den røde løber til det nye der kommer. Og med dét følger… Meget mere. Her. Også her, der i tågen, kommer mere. Et andet år, måske næste? Mere følger… (Et vagt men hånligt ekko i tågen: Jaja den har vi hørt før.) Om dét, følger mere. (Et vagt…)